Lille Grejpose – syet i EPP
Nogle projekter er bare ren hygge. Lille Grejpose er et af dem 🤍
Det er et lille, overskueligt EPP-projekt, hvor du stille og roligt syr de små stofstykker sammen over papformer. Perfekt til aftener i sofaen, en kop te ved siden af dig og ro i hænderne. Sting for sting vokser mønsteret frem – og før du ved af det, står du med en færdig, quiltet pose i hånden.
Størrelsen gør den helt overskuelig, og det er netop det, der gør den så tilfredsstillende. Du når i mål. Og du får noget, du faktisk bruger.
Brug den til:
– små sysager og EPP-dele
– strikketilbehør
– makeup eller småting på sybordet
– en fin, personlig gave
Det er også et rigtig godt projekt, hvis du vil sy mere EPP og kender de grundlæggende teknikker– eller hvis du bare trænger til et mindre projekt mellem de større quilts.
Lille Grejpose er kort sagt et lille pusterum i hverdagen.
Hyggeligt at sy – og dejligt at bruge ✨
Du kan let kombinere EPP med symaskinen i dette projekt. Når du har syet EPP blokkene, kan de store kvadrater monteres og syes færdig på maskine. Den viste model er syet med den teknik.
Som introduktion kan du få posen i 3 varianter: kun EPP og vejledning eller med to forskellige stofpakker. Stofpakkerne indeholder de tre viste stoffer i 11 x 55 cm. Du skal desuden bruge stof til indersiden.