Workshop med Broderist

Workshop med Broderist


3 timers fuld skrald på nål og tråd for nu kommer Broderist hjem til Moderne Patchwork med den sejeste workshop i broderi.

Jeg er vild med Trines tilgang til broderi og den kan vi sgu også bruge i patchwork!

Og måske begynder du at brodere slogans på dine quilts, hvem ved…?!

Workshoppen finder sted hos Moderne Patchwork Tirsdag den 17.august 2021 kl. 18.30-21.30.
Adressen er Holmevej 6, 5750 Ringe.

Trine, førernålen hos Broderist, skriver:

Denne workshop er for dig, der har lyst til at opleve en anderledes tilgang til korsstingsbroderi og samtidig få et smil på læben.
Alle kan være med uanset niveau! Det handler for mig om at inspirere til at mange flere får glæde af et gammelt håndarbejde, der længe har stået i skammekrogen. De fleste af os ved jo også godt, at det som regel er de sjoveste, der forvises til skammekrogen og her er korsstingene ingen undtagelse!
Denne workshop er blottet for teknik-tyranni og jeg garanterer for, at der ikke findes en skammekrog 😊
Måske har du aldrig prøvet at lave korssting eller også har du bare lyst til igen at få ild i nålen – uanset hvad er du velkommen i Broderistens univers!
Du får et superfint broderikit med alt hvad der er nødvendigt for at komme i gang med at brodere.
Der er flere forskellige temaer og du vælger selv hvad du har lyst til at kaste dig over.

Du vælger selv hvilket tema, du har lyst til at kaste dig over og der er mange fine broderikits at vælge imellem:

“Broderede Bandeord” – “Djævelsk Metal”

“Tattoo-Bannere m. Fuck, Nej og Pyt” – “Broderistens ABC”

“Broderi og Bold” (godt nok AGF-tema men der ku’ jo godt være en eksiljyde til stede)

”Aarhusættet” har nu også møvet sig med.

Det får du:
3 sjove timer fyldt med kreativt samvær.
Et af de ovenstående broderikits (værdi 199,- kr.) med mønstre og materialer samt undervisning i hvordan det bruges. Vi skal selvfølgelig også nyde en kold Ceres Top og et stykke citronmåne direkte fra Dancake…

Workshoppen er absolut fri for teknik-udskamning, og der fokuseres på udtryk frem for teknisk snilde. Alle kan være med uanset niveau, men en minimumsalder på ca. 13 år anbefales.

Du kan købe din billet her

Husk at downloade billetten, når du ser kvitteringen på skærmen.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.