Påskeæg i Libertystof - vejledning

Påskeæg i Libertystof - vejledning

Små og store styroporæg forvandles snildt til smukke og dekorative påskeæg med lidt fint Liberty-stof.

Jeg mindes at have lavet nogle, da jeg gik i skolefritidsordning, som det hed dengang. Og det er mange år siden! 

Nu er de genopstået! Og meget passende til påsken😄

Jeg er vild med dem i de skønne Liberty stoffer, men alle tynde, faste stoffer kan bruges. 

Påskeæg i Libertystof

Du skal bruge:

  • 1 eller flere styoporæg, gerne i flere størrelser. 
    I vejledningen har jeg taget udgangspunkt i et æg på 8 cm, men samme fremgangsmåde kan bruges til alle størrelser.
  • Pænt stof, gerne mindst 6,5 cm bredt og mindst 55 cm langt. Gerne 4-5 forskellige.
  • Derudover skal du bruge en limstift,  en skarp hobbykniv, en tusch, skabelonen fra denne vejledning, en urtekniv eller lign (tynd og stabil, men må ikke skære i stoffet.
  • Evt. lidt tynd jutesnor til at hænge dem op i, det giver et lidt mere rustikt og råt look.

Sådan gør du: 

Start med at klippe skabelonen ud. Den skal tegnes op på ægget tre gange, ca hvor omfanget er størst. Fordel dem jævnt.

Påskeæg

Tegn nu streger, der forbinderde tre former. Derved opstår felterne, der skal dækkes af stof. Felterne bør ikke være alt for små, men du bestemmer.

Du kan også tegne fire lige streger fra top til bund, så ægget deles i 4 lige store felter.

Find hobbykniven frem, og knæk evt det yderste stykke af, så kniven er helt skarp. Skær langs alle stregerne, ca 3/4 cm ned. Skær forsigtigt i rundingerne. Forstæt sådan på alle felterne.

Du også lege lidt med forskellige mønstre på påskeægget. Harlekintern, striber både vandret og lodret. Kun fantasien og din smag sætter grænserne.

Tag nu et stykke stof, klip det til så det er ca 1cm større end feltet. Smør feltet ind med limstiften og sæt stoffet fast. Der skal være godt med sømrum.

Brug urtekniven til forsigtigt at stoppe stoffen ned i rillerne. Gerne i en ret vinkel, men kun lige et pr mm ned. Du kan nu klippe stoffet til så der er mindre end 5mm stof rundt i kanten.

Så går du feltet efter igen og stopper forsigtigt alt stoffet ned. Klip evt. små hak i kanterne, så det kan give sig i rundingerne

Du også lege lidt med forskellige mønstre på påskeægget. Harlekintern, striber både vandret og lodret. Kun fantasien og din smag sætter grænserne Til sidst kan du lime en snor eller et bånd fast, så ægget kan hænges op i en gren. Men kun indenfor😄

 Download skabelonen her.

Og køb et kit til påskeæg her.

Hvis du deler billeder af dine æggekreationer, så brug gerne #butikmodernepatchwork. Jeg vil så gerne se dem😉

God fornøjelse!/ Heidi

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.