Nytår og nye stoffer

Nytår og nye stoffer

Godt nytår til alle! Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år og at der er godt i vente for os.

Vi starter i hvert fald godt ud med nye lækre fat quarter bundter fra Art Gallery Fabric. Det er altid lækre prints, meget moderne og tidsløse. Og jeg er vild med farverne.

Kender du Art Gallery Fabric? Det er moderne og varieret udbud. Deres bomuld er virkeligt lækkert, tætvævet og lidt poplin-agtigt. Tæppet her er syet af AGF og Moda Bella solid, og det ser så fint ud.

Alle fem bundter er fra Color Master samlingerne. Det er altså designs fra mange forskellige kollektioner, der er sat sammen i farvekoordinerede bundter. Til stor glæde for dig og mig. Håber jeg.
Du kan se dem alle her.

Jeg har allerede hygget mig med Cloud & Sky.

Mønsteret er fra Miss Make og hedder Clava Quilt. Og du kan finde det her.

Jeg har brugt lidt tid på at tage mig sammen til at sy noget med cirkler. Men ved du hvad…? Det er slet ikke så svært, som jeg troede. Og sådan kan der jo siges om meget i livet:-)

Mønsteret er lavet til metervarer, men jeg ville lave det i fat quarteres, så jeg tilpassede mønsteret til dette. Det måler ca 135 x 140 cm. Battingen er den almindelige batting i 100% bomuld. Økoen vil bestem også kunne bruges.

God fornøjelse!

/Heidi

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.