Jeg er vild med precuts!

Er de ikke lækre…? Alle tre precuts fra Best of Morris Fall-kollektionen. Jelly Roll, charm pack og candy.

Jeg er bare vild med precuts! Måske kender du dem? Måske aner du ikke, hvad jeg snakker om?

Helt kort fortalt så er precuts en betegnelse for pakker af stof i bestemte mål. Der findes mange forskellige navne, fra mange forskellige firmaer. Jeg holder mig i denne omgang til de mest gænge. Og til dem jeg har i butikken!

Der er altså flere størrelser af pakker med stof:

  • Charm pack måler 5″x5″ (ca 12,5×12,5 cm)
  • Candy måler 2,5″x2,5″ (ca 6,5×6,5 cm)
  • Jelly roll måler 2,5″ i hele stoffets bredde. Oftest ca 110 cm (ca 6,5 cm i hele stoffets bredde)
  • Fat quarter måler i danske mål 50x55cm.

Det skønne ved precuts er, at stofdesigneren har lavet en hel kollektion af forskellige design og print, der passer sammen! Så i en pakke får man oftest mellem 30-33 forskellige designs og 42 stykker stof i alt. Så er der lige enkelte gengangere. Men så er det bare om at finde noget ensfarvet og et mønster frem og så er vi igang. Dét er jeg vild med!

Jeg synes generelt, at det klæder precuts med ensfarvet stof. Det får det mønstrede til at træde flottere frem.

Jeg har leget lidt med en charm pack for at vise, hvor nemt det er at skabe et flot resultat. I sær charms ligger lige til højrebenet at lave half square triangels af.

Helt enkelt! Half square triangels af en charm pack-

Her er de “bare” lagt op i en farveskala og hvor alle trekanter ligge på samme måde. Jeg har bruge “Smitten” charm pack af Bonnie & Camille, som du finder her. Og Bella Solid Bleached, som du finder her.

Ved at vende lidt rundt på dem, så er der store “flying geese”.

Charming flying geese
Samme half square triangels i “flying geese”formation.

Og den helt simple udnyttelse af en charm pack er jo denne:

Jeg har tilføjet en stjerne i matchende farver i samme mål som en charm. Og vupti: et sødt og hurtigt babytæppe!

Der er jo uanede muligheder med en charm pack og ensfarvet Bella Solid!