Quiltrally Syd 2021.

Om ganske få dage slår vi dørene op til Quiltally Syd 2021. Jeg håber virkelig, at vi får nogle gode dage, på trods af forskellige restriktioner.

Åbningstid torsdag og fredag 9-17 og lørdag 9-16.

Lørdag kommer Magdalene og inspirerer med EPP, kl 10-12.

Der vil alle dage være frisk kaffe til alle, måske er der kage og helt sikkert håndsprit og god plads til alle.

Der er kommet nye varer, som endnu ikke er i webshoppen, så kom og se dem.

Jeg  glæder mig til at se jer alle!

Adressen er Holmevej 6 5750 Ringe

Velkommen!

Hun tog vest på!

Ja, den lå jo lige til højrebenet, ikke!:-)

Hver gang jeg åbner et dameblad eller ser en reklame for det nye forårstøj, så vælter det frem med quiltede jakker og veste. Og jeg brokker mig ikke! Jeg synes det er både fint og praktisk. Jeg er sådan en, der småfryser frem til 1.maj. Og nyder derfor det ekstra lag. Jeg har for nyligt quiltet en fin jakke men jeg mangler en vest. Eller jeg har i hvert fald lyst til at sy en….

Første udgave gav mig lyst til at lege med en charm pack. Den kan altså  virkeligt meget, sådan en lille sag. Især hvis den sættes sammen med noget ensfarvet. Man kan jo vælge alle mulige former til sådan en vest, men jeg gik denne gang med plus-mønsteret.

Continue reading “Hun tog vest på!”

Mundbind – igen.

Det er som om at restriktionerne fortsætter på ubestemt tid. Inkl. krav om mundbind. Sådan må det jo så være. Men det betyder for mig at jeg har brug for at se på nogle nye farver og mønstre. Det kan måske live det lidt op. Tja, alle tricks gælder vel lige nu:-)

Jeg har lavet to nye, det er da alligevel ret beskedent. Et i Rhodondendron og et i Sage, begge fra Liberty Wiltshire Shadow-samlingen, som du kan se her.

Jeg kan bedst lide det faconsyede mundbind. Det er jo en smagssag. Du kan se i et tidligere (og ganske populært) indlæg, hvordan du kan sy dine egne mundbind.

Jeg har nu to slags filter. Freudenberg ICL, der er i et lag. Og  også Meida 40, der består at to lag polypropylen. Sundhedsstyrelsen siger mindst et lag polyprolylen og nye studier tyder på at to lag er mere effektivt.

Dog skal jeg straks og meget tydeligt gøre opmærksom på at hjemmesyede mundbind aldrig kan erstatte CE-certificerede værnemidler. Men må gerne bruges af private.

Har du set at der er gode tilbud på paneler til mundbind? Du skal bare tilføje filterlaget!

Der er også både kits, pakker med filter og elastik, lige til at du kan gå i gang.

/Heidi

Nytår og nye stoffer!

Godt nytår til alle! Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år og at der er godt i vente for os.

Vi starter i hvert fald godt ud med nye lækre fat quarter bundter fra Art Gallery Fabric. Det er altid lækre prints, meget moderne og tidsløse. Og jeg er vild med farverne.

Kender du Art Gallery Fabric? Det er moderne og varieret udbud. Deres bomuld er virkeligt lækkert, tætvævet og lidt poplin-agtigt. Tæppet her er syet af AGF og Moda Bella solid, og det ser så fint ud.

Alle fem bundter er fra Color Master samlingerne. Det er altså designs fra mange forskellige kollektioner, der er sat sammen i farvekoordinerede bundter. Til stor glæde for dig og mig. Håber jeg.
Du kan se dem alle her.

Jeg har allerede hygget mig med Cloud & Sky.

Mønsteret er fra Miss Make og hedder Clava Quilt. Og du kan finde det her.

Jeg har brugt lidt tid på at tage mig sammen til at sy noget med cirkler. Men ved du hvad…? Det er slet ikke så svært, som jeg troede. Og sådan kan der jo siges om meget i livet:-)

Mønsteret er lavet til metervarer, men jeg ville lave det i fat quarteres, så jeg tilpassede mønsteret til dette. Det måler ca 135 x 140 cm. Battingen er den almindelige batting i 100% bomuld. Økoen vil bestem også kunne bruges.

God fornøjelse!

/Heidi

Hyggesyning.

Jamen syning er da altid hyggeligt, ikke? Jo! Men nogen gange føles det også fint at blive færdig med noget, sådan lidt hurtigt! Kender du ikke det? Denne kaffevarmer falder helt sikkert ind i den kategori! Man får lavet noget og det bliver færdigt!

Faktisk synes jeg vældigt godt om den her. Jeg synes, det pynter i enhver borddækning og det er nemt at lave flere!

Frem til på fredag får du mønsteret med GRATIS hvis du køber to valgfrie fat quartere! Du  behøver slet ikke gøre noget, jeg lægger et mønster i papirform med i pakken!

Du kan allerede nu købe mønsteret her. Og find alle de lækre fat quartere her.

 

Julen sig nærmer.

Det nærmer sig, alt det der juleforberelse….Det har været et underligt og vildt år i år. Og julen lader også til at skulle holdes anderledes end vi vi plejer. Måske fordi alting er foranderligt og anderledes, nyder jeg i år endnu mere at gå i gang med juleforberedelserne. Der er jo noget trygt i traditioner. En af de ting, jeg indtil videre har kastet mig over, er en ny udgave at Christmas Baubles i smukke Liberty stoffer, alle fra julekollektionen. Det er et hyggeligt lille quilt, der er lige til at hænge op.

Det findes i tre variationer. En med hvid eller diskrete sølv eller guld print. Så fine!
Kittet indeholder stof til forsiden og en dansk vejledning. Det originale mønster finder du her.

Kittet koster kun 95 kr. Find alle tre kits og andre julestoffer lige her.

Glass beads – mini quilt.

Åh dette her har jeg glædet mig til at vise frem!

Uden at blinke så bekender jeg mig til at symaskinen, når jeg syr patchwork. Jeg er vild med, at det går rask afsted og jeg kan blive færdig! Det der med at sy i hånden – det var vist ikke lige mig. Troede jeg!

Jeg faldt nemlig over dette smukke mini quilt fra Tales of Cloth!

Billedet er lånt fra Tales of Cloth

Også var jeg solgt:-)
Det faldt godt nok også sammen med nedlukningen i foråret, men jeg synes faktisk om at sidde og fumle med de her småbidder.  Og det er faktisk et overraskende nemt stykke EPP at kaste sig over.

Jeg valgte at lave det en anelse mindre og til gengæld indramme det med hvidt. Heller ikke helt skidt, hvis jeg selv skal sige det.

Man kan selfølgelig bruge rester fra lageret (og det har du sikkert lidt af?) men man faktisk også bruge Jelly rolls og naturligvis fat quarters.

Selve mønsteret er fra australske Tales of Cloth. Jeg er helt pjattet med hendes patchwork! Hun laver både mønstre og sælger også forskellige EPP og kits, alle sammen nogen hun (og hendes mand) selv skærer ud af genanvendt papir. Dejlig tanke.

Papiret er derfor gråt og i en mellemtyk kvalitet, og med med fingersnilde kan man let genbruge papiret flere gange.

Derfor har jeg bestilt forskellige kits og EPP hjem og det kan du se her.

Forresten er dette mønster gratis, du kan finde det her. Kittet med papir og skabeloner finder du her og koster 225 kr.

Lækker hexagon pude af en charm pack

 

Se lige her,  hvorfor det er en fantastisk god idé at lave sekskanter af en charm pack. 

En dag slog det mig, at det måtte være nemt og en god idé at lave sekskanter af en charm pack. Nogen gange viser gode ideer sig ikke at være helt så gode i virkeligeheden. Men i dette tilfælde viste det sig faktisk, at være en fantastisk god ide!
Og det var designeren af kollektionen brugt her ganske enig i. Se her hvad hun skrev på instagram.Puden er både et nemt og ganske overskueligt projekt.
I al sin enkelhed – og meget kort beskrevet – så går metoden ud på at halvere charms, skære hjørner af og sy dem sammen i baner. Og VUPTI, forsiden til puden er færdig.

Det er hurtigt klaret. Det jeg finder mest tidskrævende, er at sørge for at sekskanterne ligger i en passende orden. Du skal bruge næsten en hel charm pack.

Syvejledning

1. Skær alle charms over præcist på midten. Du kan godt tage et par charms ad gangen, hvis du er sikker på at de ligger præcist oven på hinanden.2. Skær hjørnerne af i en 60 graders vinkel. Det kan du bruge din almindelige skærelineal til eller – som her – en ligesidet lineal. Vinklen er vigtig.Gem hjørnerne til et andet projekt. Intet er for småt…

3. Når alle charms er skåret til ,kommer det sjove:-). Nu skal de ligges op (på et bord med god plads. Det fylder meget. Og det er en stor fordel at kunne sy banerne sammen, inden du flytter på det. Jeg taler af erfaring…) Der skal ligge 5 hele stykker i hver bane og en halv i begge ender.

4. Når stykkerne ligger i den orden, du finder passende, begynder du at sy baner sammen. Husk at forskyde de to dele lidt således at banen bliver lige. Bagefter syes banerne sammen. Enten undervejs eller til sidst. Her skal du bare sørge for at syningerne passer perfekt sammen.

Nu er toppen klar. Hvis du har lyst, kan du også quilte den. Brug gerne den økologiske batting til dette, den er så nem at arbejde med.

Det valgte jeg ikke at gøre denne gang. Patchworktoppen er skåret til og syet til et pudebetræk. Til stor glæde for modtageren!

God fornøjelse!

Desværre er netop denne charm pack for længst udsolgt. Jeg synes, at Best of Morris Fall ville være skøn til denne pude. Du kan selvfølge bruge den charm pack, du har lyst til:-) 

/Heidi

PS: Hvis du synes dette ser bekendt ud, så har du ret. Indlægget er udgivet første gang ved Rohms Magasin.